Berner Sennen som blindehund?

 Tror I at en Berner kan blive en blindehund? Mange Berner ejere går til lydighed med deres hunde. De som deltager ved konkurrencer kan sikkert huske Marian Rasmussen og ”Berber’s Indi”. Det var en fornøjelse og så de to arbejde sammen som en team. Men kan man uddanne en Berner som en blindehund?

Ja, det kan man godt. Ved en udstilling i Tyskland mødte vi ”GINA” med ejeren Hilde W.

Vi fik lejlighed til en lang ”hundesnak” med hende. Hilde W. blev sukkersyg og mistede hendes syn i voksen alder. Hendes hund ”GINA” er hollandsk afstamning og i øjeblikket den eneste Berner blindehund i Tyskland. Hun fortalte os at hun altid gerne vil have en Berner. Den gang hun skulle have en ny hund havde uddannelse instituttet, som er i den østlige del af Tyskland, haft en Berner i træning. Vi spurgte hvordan man kan finde på at træne en Berner som blindehund. Normalt ser man kun retriever. Hilde W. svarede, at træneren valgte hvalpene ud ved nogle opdrættere. De skal igennem nogle tester før han beslutter hvilken særlig hvalp kan bruges som blindehund. Den gang bestod en Berner denne test. Efter 8 uger ved opdrætteren bliver hvalpen overført til en plejefamilie hvor han bliver 9 måneder. Og så starter uddannelsen ved træneren, som varer 12-14 måneder. Hvis træneren har valgt en hanhund bliver den kastreret, en tæve bliver steriliseret.  

”Når uddannelsen er afsluttet og hunden kommer til sit nye hjem skal den selvfølgelig ikke slappe af resten af dens hundeliv”, sige Hilde W. ”Den skal hele tiden have nye udfordringer. Dvs. hvis jeg benytter f.eks. det samme vej til indkøbsturen eller til arbejde så falder GINA’s koncentration. Derfor vælger jeg nogle gange ukendte veje for at holder hundens koncentration i top. F.eks. besøgte  jeg Kieler Woche (en stort fest i Kiel med mange mennesker) med  GINA.”

Men desværre har hun oplevet en del negative erfaringer. En gang blevet GINA sparket af berusende mænd i gågaden. En anden gang fik hun skæld ud af kunder i en slagterbutik. Hun havde taget GINA med ind og to andre kunder måtte efterlade deres hunde udenfor.

Men Hilde W. oplever mest positive henvendelser af mennesker. Hun tror, at det har noget at gøre med den race. De fleste tror at man skal have en retriever som blindehund. Og vores dejlige Berner er jo også en blikfang, (undskyld retriever ejeren).

Efter denne møde med Hilde W. kan man se at vores Berner kan meget mere end ”stå-sit-dæk-apport og søge spor”.

 Juni 2000

Bogart ved DCH træning

Mor og mig er lige kommet hjem fra hundetræning, og jeg bliver altså lige nødt til at fortælle at der nu er kommet endnu 3 Bernere til. Så efterhånden er vi vel 6-8 stykker fordelt på hvalpe-, K- hunde og C-hunde holdene. Mette siger dog at jeg bare skal ta' det helt roligt, for jeg er stadig hendes yndling. Det ved jeg da godt, men jeg blev altså alligevel lige nødt til at knurre og gø af de nye hanhunde, bare lige for at fortælle dem hvem der bestemmer her. Hvalpene kan jeg  ikke stå for, dem gider jeg ikke gø af, men jeg vil gerne lege Mette er dog lidt stram i masken, og siger at jeg skal koncentrere mig om mine egne opgaver, og ikke om hvad de andre laver. Men for POKKER DA hvor er det svært.

Det kan hun jo også sagtens sige for hun er begyndt at træne med hvalpeholdet, og i midten af februar skal hun på det første af 5 træner kurser.
Nogle gange truer hun med at skyde mig, når hun har lært en masse på de der kurser, og så købe en ny hund og starte forfra med. Men jeg er jo ikke dum, og kan derfor sagtens gennemskue en tom trussel når jeg hører en.

 Bangshaab’s BOGART, Febr.00

Bronco’s rejse til Jylland

Onsdag d. 3 nov. kørte min ”mor” vores bil ud af garagen i Lejre, vi skulle vist ud og handle. Men så pakkede mor en stor sæk med hundefoder og min to skåle i bilen. Min ”far” sagde pænt farvel til mig, og at jeg skulle opføre mig ordentligt. Hvorfor så det? Vi skulle jo kun til Brugsen.

Men mor kørte og kørte - pludselig skulle hun betale for at køre videre, det var dog mystisk. Jeg rejste mig op for at se ud af vinduet, jeg så masser af vand. Det må været Storebælt, tænke jeg. Er der også en Brugsen på Sprogø?

På Fyn fik jeg lov til at løfte ben op af et dejligt træ, så gik turen videre. Efter yderligere to timer synes jeg, det duftede af lyng og kartofler. Hvor i himlens navn var vi kommet hen? Hvor var mine grise og mine katte som jeg passer på til daglig? Min mor åbnede bilens bagklap, og jeg sprang ud til tre spændende uger.

Den person som stod i indkørslen, havde jeg set før. Og den larm som var i baghaven, kunne jeg også genkende. Ju-hu jeg var kommet tilbage til min hundemor AYLA , min gamle legekammerat GIZMO og mine opdrættere Karen og Rolf.

Karen åbnede døren til baghaven, og jeg fik lov til at hilse på de to. Men hvad var det? Der var en sød hvalp, som jeg forelskede mig i første blik. Hun var kun 8 måneder. Jeg var så optaget af COSIMA, at jeg glemte alt om min mor. Med det ene øre hørte jeg, at de to mennesker talte om alt det, jeg ikke måtte gøre, tigge ved bordet osv. Og min mor henter mig om tre uger igen. Tre uger? Okay, i dette selskab kunne jeg nok holde ud og undvære min mor og far, mine grise og mine katte.

Resten af dagen gik med at lege og snuse rundt i haven, om aftenen gik vi alle sammen en tur ud på heden. Min første nat, efter to år ved Karen og Rolf, tilbragte jeg ved siden af COSIMA. Og det gjorde jeg under hele opholdet i Jylland.

Den første weekend kørte vi til hundeudstilling i Herning, det var ret sjovt. Over 50 Berner - også nogle Berner fra Sjælland. Var de også på pleje i Jylland, lige som mig? Nej, de var kommet kørende med deres far og mor til udstilling. Hatten af, tænkte jeg. De holdt måske også en pause på Fyn ved det dejlige træ.

Den kommende uge skulle Karen og Rolf en aften af sted og vi fire fik ikke lov til at komme med. Så skulle vi have det sjovt. Jeg så at de efterlod deres rundstykker fra morgenen på køkkenbordet. Dem snuppede jeg. ”Det var ikke så ringe endda”. Men Karen og Rolf blev ikke glade da de kom hjem. De vidste med det samme hvem forbryderen var. De tre andre stjæler ikke fra bordet, sagde de.  

Men de var ikke sure på mig og de tog mig med til Vesterhavet næste weekend. Det var en oplevelse, så høje bølger har jeg ikke set før. Vi mødte ikke andre mennesker på stranden og vi fire hunde kunne løbe, bade og grave huller – rigtigt hundeliv.

 Min sidste uge ved Karen og Rolf har også været afvekslende. Jeg blev fotograferet med skolebørnene og fik lov til at komme med på gåturen i DBSK’s Jyllandskredsen Midtgruppe. Det var en dejlig oplevelse for mig. Så mange Berner i skoven og alle gik fri uden line. De andre Berner accepterede mig med det samme. Og så hørte jeg, at de gør det hver anden søndag. Hele året rundt. Den søndag i Viborgs hundeskov glemmer jeg aldrig. Mon ikke jeg kommer der igen?

Man siger at vi hunde har ingen tidsfornemmelse. Jeg har i hvert fald ikke kedet mig.

Men en skønne dag stod min mor i indkørslen igen. Jeg skulle hjem igen til min gård.  Desværre ville COSIMA blive hjemme ved Karen og Rolf. Hun skulle dog møde alle mine grise og lovede at besøge mig på ”øen” næste år.

Efter så mange oplevelser i Jylland var det også dejligt at komme hjem. Mor holdt lige ved Brugsen og købte kødben til mig. Næste gang hun skal ud og handle springer jeg i bilen, det kan jeg love jer.

 Bangshaab’s BRONCO , Nov.99